MP3 Trigger Breakout

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser, Programdimser.

MP3 Trigger Breakout v2.2

MP3 Trigger fra SparkFun er et modul der kan spille MP3-filer fra et mSD-kort. Det er nemt at komme i gang med: Læg filer på kortet, lod trykknapper på op til 18 trigger inputs og sæt strøm og forstærker / hovedtelefoner til.

Her kommer DimsOS med et simpelt stripboard layout, der fungerer som breakout af de 18 trigger inputs fra MP3 Trigger. Dioder beskytter mod støj på længere ledninger og skrueterminaler gør det nemt at montere og flytte på ledningerne.

Yderligere kan MP3 Trigger styres af en Arduino over et serielt interface, som så kan registrere når de enkelte trigger input bliver aktiveret og så vælge hvilken lydfil der bliver afspillet. Dette bliver ikke udnyttet til dette projekt, men det gør det til gengæld i Arcade Sound Trigger, et andet DimsOs projekt der kommer på bloggen når det er klar til at blive set af resten af verden.

 

lydmuren

LoddeTimer 1,0

Posted by & filed under Dimser, Programdimser.

LoddeTimer uden box

En almindelig loddekoble slukker ikke af sig selv, så hvis man efterlader den tændt, løber man en unødvendig risiko for at der opstår en ildebrand. Desuden slider det på loddekolben at stå tændt mange timer, og den bruger også en masser strøm.

Det er så her DimsOs introducerer LoddeTimer 1,0, en simpel stykke elektronik som automatisk slukker for loddekolben efter noget tid. Den bruger den klassiske USB-strømspareskinne som familien Danmark købte fem år tilbage og ikke har brugt siden.

Så har du en USB-strømskinne liggende, tager vi dem gerne ind. De vil blive doneret til loddeglade mennesker som fx har elektronikværksted i hjemmet, studiet eller lignende. LoddeTimer 1,0 fås også som byg-selv-kit eller kan laves på bestilling.

Hvad kan den
LoddeTimer 1,0 kan som standard indstilles til at være tændt mellem 7 og 60 minutter. Den grønne LED begynder at blinke når halvdelen af tiden er gået og blinker derefter hurtigere og hurtigere. Når LoddeTimeren slukker spiller piezohøjtaleren en lille fanfare.

Hvordan virker den
Over i det tekniske er LoddeTimer drevet af en Atmel ATtiny85 chip, som med en arduino-tiny udvidelse er programmeret i Arduino IDE. Programmet er lagt over med en programmer kaldt LitteWireStrip, DimsOs’ egen stripboard variant af LittleWire. Når man trykker på startknappen tænder en transistor for strømmen på USB-stikket, som dermed tænder for USB-strømspareskinnen og loddekolben.

Arduino-kode: LoddeTimer_v1_0.zip

 

Kilder:
https://dimsos.dk/wp-content/uploads/2013/03/LoddeTimer_v1_0.zip

DimsOs værktøj: DIY Layout Creator ude af beta

Posted by & filed under Dimser.

Endelig er den her! Verdens letteste elektronik CAD program ifølge DimsOs’ Keep It Simple retningslinjer (DimsOs-KISr).

Hent diylc-3.28.0 fra:
https://code.google.com/p/diy-layout-creator/

Desværre er den ikke bagud kompatibel med den gamle version 2 beta, som mange af vores tegninger er lavet i. Tidligere var det den eneste der fungerede både til Mac og PC. Men den nye version er så meget bedre at det er til at levet med.
Til dels er programmet mange gange hurtigere, hvilket tydeligt kan mærkes på en lidt ældre computer. Programmet kører fint på en gammel kontor-pc eller en netbook.
Nogle vigtigere faktorer er nok stabilitet, kongruens og brugervenlighed. Det gamle program kunne crashe hvis man gjorde noget forkert, der var nogle af komponenterne, som enten ikke kunne ændres, slettes eller flyttes. Det var en videnskab af få fat i de rigtige punkter for at ændre formen på en komponent.
Men det er slut nu. Version 3 af programmet er langt mere gennemarbejdet og intuitivt at arbejde i. Dog er der et par enkelte ting der halter eller som vi savner. Til dels er der ingen label til modstande der står op, kun når de ligger ned. Det kan løses ved at skrive værdien ind som løse tekststykker til sidst, men det er noget rod at skulle flytte rundt på og man risikerer nemt at bytte om på to labels. En anden ting er projektets titel og forfatter. Selvom det kan gemmes i filen, er bliver det ikke vist på selve tegningen. Her kunne det være rart med en skabelon der inkluderer det, ligesom på de tidligere versioner af programmet.

DIYLC 3.24 test

Link til PDF-fil med layout

FluksTrigger

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

FluksTrigger

Kasse med indbygget lydafspiller, højtaler og knapper til afvikling af lyden for forestillingen Helt i Skoven af Teater Fluks. Skuespillerne flytter på kassen under forestillingen og starter selv lydeffekter og baggrundsmusik. Batteridrevet, men stadig kraftig nok til at spille publikum op.

Cracklebox

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Dette er oprindeligt et produkt fra 70’erne solgt under navnet Kraakdoos og var det første kommercielle produkt der anvendte circuit bending til at producere lyd.

Dimsens centrale komponent er en chip som forlængst er udgået af produktion, nemlig en LM709 operationsforstærker. Andre producenter har lavet en tilsvarende uA709 og en lignende SN72709.
Til trods for at den oprindelige Cracklebox stadig kan skaffes på bestilling, har det ikke været nogen negativ respons på at gør-det-selv elektronikentusiaster forlængst har reverse engineered den og lave deres egne varianter. Derimod har det blandt andet medført nye funktioner som jackudgang og starve potentiometer. En variant vi ser frem til at bygge og dele med det store internet.

Vi har endnu ikke selv en lydoptagelse af Cracklebox i aktion, men heldigvis har en mand lavet en optagelse i et parkeringshus…

Kilder:
https://www.eam.se/kraakdoos/
https://www.geocities.ws/worthekik/crackle.html
http://www.crackle.org/CrackleBox.htm

Vibrati Punk Console

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

En fremragende videreudvikling af den velkendte Atari Punk Console. To ekstra drejeknapper styrer henholdsvis modulering af den oprindelige lyd og våd/tør indstilling af selve moduleringen.

Mere teknisk er det en ekstra 555-timer er tilføjet som med en savtakbølge modulerer Atari Punk Console delen på en Control Voltage pin.

 

 

Kilder:
https://lushprojects.com/vpc/use/

Drawdio

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Blyanten som giver ly fra sig, når man sætter fingeren på den krussedulle der tegnes. Et hit ved børn og voksne musisk legende typer, som går fuldstændigt i selvsving over de sprøde toner der kommer når man tegner.

Oprindeligt er kredsløbet udviklet af Jay Silver som en afstikker fra et skoleprojekt i Indien, hvor en gruppe elever fik lov at lege med et keyboard der var splittet ad med elektroder sat på, som de gik ud og lavede lyde med ved at sætte dem på genstande som cykler og planter. Dimsen er blevet videreudviklet og monteret på en blyant. Så selvom tegningen ovenfor lægger op til denne brug, kan Drawdio stadig bruges på mange måder ved at sætte de to elektroder på forskellige steder på en genstand.

En introduktion til Drawdio med gode eksempler på hvordan den kan bruges:

Kilder:
https://drawdio.com
https://www.2ne1.com/diy/drawdio/

4093 Nand Gate Synth

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Et DimsOs design som er kraftigt inspireret af VidiotSquads gennemgang af hvordan nand gates kan kobles sammen til at styre hinanden. Dette har resulteret i en synth med tre stemmer, som med omskiftere kan sættes til at styre hinanden eller mikses sammen. En indbygget starvingfunktion gør at instrumentet bliver ved med at danne lyde efter strømmen er afbrudt. Denne effekt kan variereså med en vippeomskifter som skifter imellem flere kapacitorer i vidt forskellige størrelser.

Alfred Benedict / Baess har komponeret et beat med lyde fra en 4093 Nand Gate Synth og han har endda bygget sin egen. Det eneste der er ikke kommer fra lyddimsen er trommerne.

Dette track er ikke tilgængeligt på Soundcloud.

4093 Nand Synth plus Thing Modulator plus Bass Fuzz:

Du kan også høre dimsens rå lyd på indspilningen herunder:

Diagram som PDF

Kilder:
http://www.vidiotsquad.com/synth-stuff/4093-nand-synth/
http://www.vidiotsquad.com/synth-stuff/simple-oscillators/