Lyddimser

Vibrati Punk Console

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

En fremragende videreudvikling af den velkendte Atari Punk Console. To ekstra drejeknapper styrer henholdsvis modulering af den oprindelige lyd og våd/tør indstilling af selve moduleringen.

Mere teknisk er det en ekstra 555-timer er tilføjet som med en savtakbølge modulerer Atari Punk Console delen på en Control Voltage pin.

 

 

Kilder:
https://lushprojects.com/vpc/use/

Drawdio

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Blyanten som giver ly fra sig, når man sætter fingeren på den krussedulle der tegnes. Et hit ved børn og voksne musisk legende typer, som går fuldstændigt i selvsving over de sprøde toner der kommer når man tegner.

Oprindeligt er kredsløbet udviklet af Jay Silver som en afstikker fra et skoleprojekt i Indien, hvor en gruppe elever fik lov at lege med et keyboard der var splittet ad med elektroder sat på, som de gik ud og lavede lyde med ved at sætte dem på genstande som cykler og planter. Dimsen er blevet videreudviklet og monteret på en blyant. Så selvom tegningen ovenfor lægger op til denne brug, kan Drawdio stadig bruges på mange måder ved at sætte de to elektroder på forskellige steder på en genstand.

En introduktion til Drawdio med gode eksempler på hvordan den kan bruges:

Kilder:
https://drawdio.com
https://www.2ne1.com/diy/drawdio/

4093 Nand Gate Synth

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Et DimsOs design som er kraftigt inspireret af VidiotSquads gennemgang af hvordan nand gates kan kobles sammen til at styre hinanden. Dette har resulteret i en synth med tre stemmer, som med omskiftere kan sættes til at styre hinanden eller mikses sammen. En indbygget starvingfunktion gør at instrumentet bliver ved med at danne lyde efter strømmen er afbrudt. Denne effekt kan variereså med en vippeomskifter som skifter imellem flere kapacitorer i vidt forskellige størrelser.

Alfred Benedict / Baess har komponeret et beat med lyde fra en 4093 Nand Gate Synth og han har endda bygget sin egen. Det eneste der er ikke kommer fra lyddimsen er trommerne.

Dette track er ikke tilgængeligt på Soundcloud.

4093 Nand Synth plus Thing Modulator plus Bass Fuzz:

Du kan også høre dimsens rå lyd på indspilningen herunder:

Diagram som PDF

Kilder:
http://www.vidiotsquad.com/synth-stuff/4093-nand-synth/
http://www.vidiotsquad.com/synth-stuff/simple-oscillators/

386 amp stereo / mono

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Dette er en forstærker baseret på LM386, en udbredt audio amp chip, som nem og implementere med blot et par diskrete komponenter og så koster chippen 5 til 10 kr alt efter hvor og hvor meget man handler.

Der er to varianter af kredsløbet, en mono og en stereo. En enkelt chip kan dog godt tage et stereosignal ind og forstærke det mixet sammen til mono. 386 amp mono er lavet med stereo-jack ind og ud hvor udgangen har mono på begge kanaler.
Designet er baseret på de konfigurationer der er angivet i databladet, nemmere bliver det ikke.

Hvis man mangler en transportabel guitarforstærker, eller bare gerne vil kunne få lidt overdrive på sin transportable forstærker, er Ruby amp værd at kigge på. Der findes flere layouts, fx på stripboard, prøv at google Ruby amp. Hvem ved, måske kommer der et layout til en 386 Ruby amp stereo / dobbelt mono / mono engang.

Datasheet

Cacophonator

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Hvis der findes en lyddims som kan tage mange folks fulde opmærksomhed i lang tid, så må det være Cacophonator. Dens konstant skiftende kor af lyde har givet dens navn, som er en sammentrækning af cacophony (kakofoni: forkert lyd, mislyd) og oscillator.
Den er lidt mere omfattende at bygge end de fleste dimser vi laver, men vi er ved at teste en variant med lysfølsomme modstande som interessant nok har gjort Cacophonatoren nemmere at styre, til trods for at de typisk er svære at styre end potentiometre (drejeknapper).

Kilder:
https://www.theremin.us/Circuit_Library/cacophonator.html
https://www.geocities.ws/worthekik/cacophonator.html
https://electro-music.com/forum/topic-40593.html

Dub Siren

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Ud fra Jacob …s design i protoboard har vi lavet vores eget layout med stripboard som er vores foretrukne printplade til at udvikle dimser med.

Med en rækker drejeknapper og omskiftere er den ikke et en-dags projekt at bygge, men den er bestemt ikke svær at lave.

Kilder:
https://jacoblysgaard.com/2009/08/dyi-dub-siren-%E2%80%93-the-complete-rubdown/
http://www.flickr.com/photos/97633426@N00/3137510536/sizes/o/in/set-72157607967961856/

Dual 555 sirene

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

En spøjs lyddims som med de to drejeknapper kan frembringe et væld af ringelyde med langsom til hurtig toneskift.
Vi er nået frem til denne lyd ved at prøve forskellige komponenter og forvindelser og er endt med en dims der spile både hurigt og langsomt med dybe og høje toner.

Kilder:
https://salmandk.blogspot.com/2009/05/police-siren.html

Optisk Theremin

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Ultrasimpel dims der med sin berøringsfrie betjening fascinerer. Perfekt at bygge hvis man aldrig har brugt en loddekoble før, da den kun består af få komponenter.

Denne dims har været brugt i mængder under betegnelsen Lydfrugter i en cikadesummende træskulptur til Mejlgade for mangfoldighed 2010 og som lyddelen af træ med lysinstallation der brummer af overgang på Nordfestival.

Kilder:
http://www.ericarcher.net/devices/1976-phototheremin/
https://web.archive.org/web/19991103170333/http://www.geocities.com/SoHo/Lofts/8713/optotheremin.html