Dimser

DimsOs værktøj: DIY Layout Creator ude af beta

Posted by & filed under Dimser.

Endelig er den her! Verdens letteste elektronik CAD program ifølge DimsOs’ Keep It Simple retningslinjer (DimsOs-KISr).

Hent diylc-3.28.0 fra:
https://code.google.com/p/diy-layout-creator/

Desværre er den ikke bagud kompatibel med den gamle version 2 beta, som mange af vores tegninger er lavet i. Tidligere var det den eneste der fungerede både til Mac og PC. Men den nye version er så meget bedre at det er til at levet med.
Til dels er programmet mange gange hurtigere, hvilket tydeligt kan mærkes på en lidt ældre computer. Programmet kører fint på en gammel kontor-pc eller en netbook.
Nogle vigtigere faktorer er nok stabilitet, kongruens og brugervenlighed. Det gamle program kunne crashe hvis man gjorde noget forkert, der var nogle af komponenterne, som enten ikke kunne ændres, slettes eller flyttes. Det var en videnskab af få fat i de rigtige punkter for at ændre formen på en komponent.
Men det er slut nu. Version 3 af programmet er langt mere gennemarbejdet og intuitivt at arbejde i. Dog er der et par enkelte ting der halter eller som vi savner. Til dels er der ingen label til modstande der står op, kun når de ligger ned. Det kan løses ved at skrive værdien ind som løse tekststykker til sidst, men det er noget rod at skulle flytte rundt på og man risikerer nemt at bytte om på to labels. En anden ting er projektets titel og forfatter. Selvom det kan gemmes i filen, er bliver det ikke vist på selve tegningen. Her kunne det være rart med en skabelon der inkluderer det, ligesom på de tidligere versioner af programmet.

DIYLC 3.24 test

Link til PDF-fil med layout

FluksTrigger

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

FluksTrigger

Kasse med indbygget lydafspiller, højtaler og knapper til afvikling af lyden for forestillingen Helt i Skoven af Teater Fluks. Skuespillerne flytter på kassen under forestillingen og starter selv lydeffekter og baggrundsmusik. Batteridrevet, men stadig kraftig nok til at spille publikum op.

Cracklebox

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Dette er oprindeligt et produkt fra 70’erne solgt under navnet Kraakdoos og var det første kommercielle produkt der anvendte circuit bending til at producere lyd.

Dimsens centrale komponent er en chip som forlængst er udgået af produktion, nemlig en LM709 operationsforstærker. Andre producenter har lavet en tilsvarende uA709 og en lignende SN72709.
Til trods for at den oprindelige Cracklebox stadig kan skaffes på bestilling, har det ikke været nogen negativ respons på at gør-det-selv elektronikentusiaster forlængst har reverse engineered den og lave deres egne varianter. Derimod har det blandt andet medført nye funktioner som jackudgang og starve potentiometer. En variant vi ser frem til at bygge og dele med det store internet.

Vi har endnu ikke selv en lydoptagelse af Cracklebox i aktion, men heldigvis har en mand lavet en optagelse i et parkeringshus…

Kilder:
http://www.eam.se/kraakdoos/index.html
http://bearison.com/worthekik/crackle.html
http://www.crackle.org/CrackleBox.htm

Vibrati Punk Console

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

En fremragende videreudvikling af den velkendte Atari Punk Console. To ekstra drejeknapper styrer henholdsvis modulering af den oprindelige lyd og våd/tør indstilling af selve moduleringen.

Mere teknisk er det en ekstra 555-timer er tilføjet som med en savtakbølge modulerer Atari Punk Console delen på en Control Voltage pin.

 

Kilder:
http://lushprojects.com/vpc/use/

Drawdio

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Blyanten som giver ly fra sig, når man sætter fingeren på den krussedulle der tegnes. Et hit ved børn og voksne musisk legende typer, som går fuldstændigt i selvsving over de sprøde toner der kommer når man tegner.

Oprindeligt er kredsløbet udviklet af Jay Silver som en afstikker fra et skoleprojekt i Indien, hvor en gruppe elever fik lov at lege med et keyboard der var splittet ad med elektroder sat på, som de gik ud og lavede lyde med ved at sætte dem på genstande som cykler og planter. Dimsen er blevet videreudviklet og monteret på en blyant. Så selvom tegningen ovenfor lægger op til denne brug, kan Drawdio stadig bruges på mange måder ved at sætte de to elektroder på forskellige steder på en genstand.

En introduktion til Drawdio med gode eksempler på hvordan den kan bruges:

Kilder:
http://drawdio.com
http://www.2ne1.com/index.php/diy-hacks/drawdio/

4093 Nand Gate Synth

Posted by & filed under Dimser, Lyddimser.

Et DimsOs design som er kraftigt inspireret af VidiotSquads gennemgang af hvordan nand gates kan kobles sammen til at styre hinanden. Dette har resulteret i en synth med tre stemmer, som med omskiftere kan sættes til at styre hinanden eller mikses sammen. En indbygget starvingfunktion gør at instrumentet bliver ved med at danne lyde efter strømmen er afbrudt. Denne effekt kan variereså med en vippeomskifter som skifter imellem flere kapacitorer i vidt forskellige størrelser.

Alfred Benedict / Baess har komponeret et beat med lyde fra en 4093 Nand Gate Synth og han har endda bygget sin egen. Det eneste der er ikke kommer fra lyddimsen er trommerne.

Du kan også høre dimsens rå lyd på indspilningen herunder:

Diagram som PDF

Kilder:
http://www.vidiotsquad.com/synth-stuff/4093-nand-synth/
http://www.vidiotsquad.com/synth-stuff/simple-oscillators/

Brain Machines på Norbergfestival

Posted by & filed under Dimser, Fotos, Lysdimser.

Gæt hvor Brain Machines er i billederne…

Læs mere om vores deltagelse i Norbergfestival sammen med whoisin og en masse andre dejlige mennesker:

I Do Art blogindlæg af Troels Heiredal
Mere information om vores version af Brain Machinces

The Brain Machine: En gør-det-selv Sound and Light Machine

Posted by & filed under Dimser, Lysdimser, Programdimser.

Start med at se videoen herunder. Sandsynligvis har du aldrig hørt om hvad en Sound and Light Machine er, og videoen fra Makezine.com giver en fin beskrivelse.


(m4v video til mobilbrugere)

Mitch Altman har designet sin egen variant af en Sound and Light Machine døbt The Brain Machine, som var i Makezine Vol 10. Han har også lavet det som et færdigt produkt med det velklingende navn Trip Glasses mens Adafruit også sælger et kit, så man selv kan bygge den og omprogrammere den. Den har lyd og en rød diode til hvert øje.

Sidste år lykkedes det mig at få en variant kaldt Trippy rgb brain machine, designet af mtbfzero, til at køre på en Arduino. Men der er ingen grund til at bruge en Arduino til 200kr på det, når en mindre mikrokontroller er tilstrækkelig. Derfor har jeg kombineret udvidelsen Arduino-Tiny med en opdateret kode til ATtiny2313 fra mtbfzero og et stykke hardware til 100kr til at programmere mikrokontrolleren kaldt en ISP. Tilsammen gør det at jeg kan programmere og opdatere min Brain Machine direkte fra det brugervenlige Arduino IDE.
Installationen af Arduino-Tiny er en smal sag, men da det kræver lidt tilpasning af udvidelsen før Arduino IDE kan lægge programmer på en ATtiny mikrokontroller, vil jeg lave en tutorial for sig ved lejlighed.

Mitch Altman – manden bag TV-B-Gone

Mitch er kendt for at lave TV-B-Gone som er en fjernbetjening som har den særlige evne at den kan slukke ethvert fjernsyn. Selvom det kan købes som en net lille nøglering, er den i bedste open source-stil blevet lavet som et kit man kan købe eller blot downloade designfilerne og lave den fra bunden af: Adafruit sælger et kit og Open Space Aarhus har endda designet en speciel version (obs: 4.6MB PDF-fil) der endda kan programmeres til et POV-display a la miniPOV fra Adafruit. Deres kit er rigtigt godt dokumenteret og kan købes for den nette sum af 100 kr, så længe lager haves.

Kilder:
http://blog.makezine.com/archive/2008/11/the-brain-machine.html
http://code.google.com/p/theentropyworks/wiki/BrainMachineUupgrade
http://forums.adafruit.com/viewtopic.php?t=6688